Helhedsindtryk

En lille selskabshund med lang, hvid pels af bomuldsagtig struktur. Dens øjne er runde og mørke, med et livligt og intelligent udtryk.

En lille, livlig hund, kortbenet, med en lang, rigelig og blød pels, der foretrækkes bølget. Dens bevægelse er frisk og spændstig.

Proportioner:

Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som 2 til 3.
Forholdet mellem hovedets og kroppens længde er som 2 til 5.
Forholdet mellem skallens og næsepartiets længde er som 9 til 5.

Næsepartiet har samme længde som afstanden fra stop til nakkeknude.
Forholdet mellem kropslængden (målt fra skulderspids til sædeben) og skulderhøjden er 4 til 3.

Temperament:

Muntert væsen, stabil, omgås meget fint både mennesker og andre hunde og kan således tilpasse sig perfekt til enhver livsstil. En Coton de Tuléar's temperament er et af racens vigtigste, karakteristiske træk.

Usædvanlig opvakt og let at oplære som ”alarmhund”. Med sit hengivne og legelystne væsen er den elskelig, charmerende og samtidig lidt af en spasmager. Den elsker børn og kan lege med dem i det uendelige.

Hoved:

Skalle: Set forfra let hvælvet og temmelig bred i forhold til længden. Øjenbrynsbuerne er kun let udviklede, og pandefuren er svag. Nakkeknude og nakkekam er kun let markerede. Kindbensbuerne er veludviklede.
Stop: Kun let markeret.
Næse: Ligger i forlængelse af næseryggen. Den er sort, men tolereres brun. Næseborene er godt åbne.
Næseparti: Lige.
Læber: Tynde og stramme, samme farve som næsen.
Kæber, bid: Regelmæssigt placerede tænder. Saksebid, tangbid eller omvendt saksebid uden at miste kontakten mellem fortænderne. Manglende P1 reducerer ikke bedømmelsen, og M3 tages ikke i betragtning.
Kinder: Tørre.

Middellangt.Forholdet mellem hovedets længde og kropslængden (målt fra manken til haleroden) er som 3 til 7.
Skalle: Flad til meget let hvælvet og bred. Panden er kun let hævet. Set fra oven er skallen let afrundet bagtil, men næsten lige og kantet på de øvrige tre sider.
Stop: Moderat markeret.
Næse: Sort eller brun.
Næseparti: Bliver gradvis og kun ganske lidt smallere udefter mod næsen, men er hverken spidst eller brat afskåret.
Læber: Tynde, tørre og stramme.
Kæber, bid: Saksebid. Der ønskes et komplet tandsæt. Manglende P1 og M3 tolereres.
Kinder: Helt flade, ikke fremtrædende.

Øjne:

Nærmest runde, mørke og levende, ansat langt fra hinanden. Øjenrandenes pigment er sort eller brunt, alt efter næsefarven.

Ret store, mandelformede, af så mørkebrun farve som muligt. Udtrykket er venligt. Øjenrandene bør være mørkebrune til sorte.

Ører:

Hængende, trekantede, ansat højt på skallen, med tynde spidser. De bæres tæt ind til kinderne og når til mundvigen. De er dækket af et hårlag, der er hvidt eller med svage nuancer af lysegråt (en blanding af hvide og sorte pelshår, der virker gråt), eller med et rødgult skær (en blanding af hvide og fauve pelshår, der virker rødligt).

Ansat relativt højt og hænger ned langs kinderne, idet de danner en lille fold, der løfter dem en smule ud. De ender i en kun let markeret spids. De er beklædt med pels med lange frynser. Ørerne må hverken stå ud fra hovedet eller ligge helt fladt til kinderne.

Hals:

Meget muskuløs, let buet. Halsen er godt indpasset i skulderpartiet. Halsens længde er 1/5 af kropslængden. Huden er stram, uden løst skind ved struben.

Middellang.

Krop:

Overlinien er ganske let hvælvet. Hunden er længere end høj.
Manke: Kun let fremhævet.
Ryg, lænd: Fast ryg, med ganske let hvælvet overlinie. Lænden er meget muskuløs.
Kryds: Skråtliggende, kort og muskuløst.
Bryst: Veludviklet, med god dybde til albuehøjde. Langt, med godt hvælvede ribben.
Underlinie: Bugen optrukken, men ikke myndeagtigt.

Kropslængden er en smule større end skulderhøjden.
Overlinie: Lige; let hvælvet over lændepartiet.
Kryds: Godt hældende.
Bryst: Med godt hvælvede ribben.
Underlinie: Bugen er godt optrukken

Hale:

Lavt ansat, i forlængelse af rygsøjlen.
I hvile: Hængende ned forbi haseleddet, med opadbuet spids.
Under bevægelse: Båret muntert (i en bue op over ryggen, med spidsen pegende mod nakken, manken, ryggen eller lænden). Hos hunde med rigelig pels kan spidsen hvile på ryg og lænd.

Båret op over ryggen, enten seglformet krummet eller (hvad der foretrækkes) oprullet på ryggen.
Den er beklædt med frynser af lange, silkeagtige hår.

Lemmer, forpart

Forbenene er lodrette og velstillede.
Skulder, overarm: Skråtliggende, muskuløse skuldre med en vinkel skulderblad/overarm på ca 120º.
Skulderblad og overarm har omtrent samme længde.
Underarm: Vinklet ca 120º mod overarmen. Underarmene lodrette og parallelle, godt muskuløse og med god benstamme. Underarm og overarm er omtrent lige lange.
Håndrod: Ligger i fortsættelse af underarmens linie.
Mellemhånd: Solid, set fra siden ganske let skråtstillet.
Forpoter: Små, runde af form, med tæt sluttede og hvælvede tæer. Pigmenterede trædepuder.

Lige og parallelle forben, tørre, med god benstamme.
Afstanden fra jorden til albuen må ikke være større end fra albuen til manken.

Lemmer, bagpart

Bagbenene er lodrette og velstillede.
Vildtkløer ønskes ikke, men tilstedeværelsen vil ikke påvirke bedømmelsen.
Overlår: Med kraftig muskulatur. Vinklet ca 80º mod hoftebenet.
Underlår: Skråtstillet, vinklet ca 120º mod overlåret.
Haseled: Tørt, godt markeret. Hasevinkel ca 160º.
Mellemfod: Lodret stillet.
Bagpoter: Små, runde af form, med tæt sluttede og hvælvede tæer. Pigmenterede trædepuder.

God knoglekraft og moderat vinkling
Poter: Af lidt aflang form, små og kompakte

Bevægelse

Fri og let, ikke særlig jordvindende. Under bevægelsen – der ikke må vise nogen uregelmæssighed – forbliver ryggen fast.

En Bichon Havanais bevæger sig med en let og spændstig gangart, som på en slående måde understreger dens muntre karakter. Forbenene bevæges helt frit og føres lige fremefter, og bagparten giver fraskub i lige linie.

Hud:

Tynd, stram overalt på kroppen. Den er rosafarvet og kan være pigmenteret.

-

Pels:

Hårlag: Dette er et af de mest betydningsfulde træk, som også racens navn er afledt af. Pelsen er meget blød og fjedrende, bomuldsagtig, aldrig hård eller strid. Hårlaget er tæt og rigeligt og kan være let bølget.
Farve: Grundfarven er hvid. Et anstrøg af lysegråt (en blanding af hvide og sorte pelshår) eller rødgult (en blanding af hvide og fauve pelshår) er tilladt på ørerne. Sådanne nuancer andre steder på kroppen kan tolereres, såfremt de ikke ændrer det generelle indtryk af hvid pels, men de er ikke ønskelige.

Hårlag: Den uldne underpels er kun let udviklet og mangler ofte helt. Dækpelsen er meget lang (12 til 18 cm hos en voksen hund), blød, fladtliggende eller bølget og kan danne lukkede krøller. Enhver form for klipning, tilretning af pelsens længde eller fjernelse af hår er forbudt.
Undtagelser: Pelsen på poterne kan soigneres, pandehåret kan afkortes lidt, så det ikke dækker øjnene, og pelsen på næsepartiet kan ligeledes rettes til, men det foretrækkes at man lader pelsen stå naturligt.
Farve: Sjældent fuldstændigt rent hvid; fawn i alle afskygninger (et let ”slør” af mørke hårspidser er tilladt.), sort, havannabrun, tobaksbrun og rødbrun. Der tillades aftegninger i de nævnte farver.

Størrelse:

Skulderhøjde for hanner 26 til 28 cm, for tæver 23 til 25 cm. Der gives en tolerance på 2 cm over og 1 cm under disse mål.
Vægt: Hanner fra 4 kg til højst 6 kg, tæver fra 3.5 kg til højst 5 kg

Skulderhøjde fra 23 til 27 cm. Tolerance fra 21 til 29 cm.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang

Alvorlige fejl:

Skalle: Flad, for hvælvet eller smal.
Næseparti: Ukorrekt forhold skalle/næseparti.
Øjne: Lyse, for mandelformede. Entropion, ektropion. Udstående øjne.
Ører: For korte, med for kort hårlag, bagudfoldede (rosenører).
Hals: For kort, ikke fri af skuldrene, for tynd.
Overlinie: For hvælvet, hængede.
Kryds: Vandret, smalt.
Skuldre: Stejle.
Lemmer: Ind- eller udaddrejede poter, løse albuer, hasevinkel for åben eller for lille, generelt stejle vinkler.
Pels: For kort, for bølget, krøllet.
Pigmentering: Partiel eller for lys på øjenrande og læber. Pigmentmangel på næsen.

Manglende type i helhedsindtrykket.
Brat afskåret eller spidst næseparti, hvis længde ikke er den samme som skallens.
Gule øjne (rovfugleøjne); øjnene for dybtliggende eller udstående; mangelfuldt pigment på øjenrande.
Kroppen for lang eller for kort.
Halen lige, ikke båret løftet.
Lyreformede forben (tætstillede håndrødder, udaddrejede poter).
Deforme poter.
Pelsen grov, ikke fyldig nok. Kort pels (gælder ikke hvalpe). Klippet pels.

Diskvalificerende fejl:

Type, generelt:
Manglende type (de karakteristiske træk er utilstrækkelige, således at hunden som helhed ikke tilstrækkeligt svarer til andre eksemplarer af racen).
Størrelse og vægt uden for standardens grænser.
Type-detaljer:
Næseryg buet.
Øjne udstående (tegn på dværgvækst), for lyse, glasøjne.
Ører helt eller halvt rejste.
Halen når ikke til haseleddet, for højt ansat, helt oprullet (i en lukket ring), ligger fladt mod ryggen eller mod låret, båret lodret opad. Haleløshed.
Pels:
Hårlaget atypisk, krøllet, uld- eller silkeagtigt.
Pelsen med kraftige aftegninger. Enhver sort aftegning.
Pigmentmangel total på øjenrande, næse eller læber.
Fejl og mangler:
Overbid eller underbid uden kontakt. Lodret afstand mellem fortænderne i over- og underkæben.
Tandmangler ud over P1 (M3 tages ikke i betragtning).
Aggressive eller særdeles frygtsomme hunde.

Aggressivitet eller skyhed.
Mangelfuldt pigmenteret næse (kødfarvede pletter).
Overbid eller underbid.
Ektropion, entropion. Pigmentløse øjenrande.
Størrelse over eller under standardens normer.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl