Obs! Gode råd

Husdyrallergi

Racerne Coton de Tuléar og Bichon Havanais er såkaldt allergivenlige, dvs. at mange som er allergiske overfor hund, kan tåle dem. Men jeg siger udtrykkeligt "mange", fordi desværre ikke alle kan. Jeg havde en allergisk mand på besøg, som ville prøve det af, inden han satte for store forhåbninger for sine børn. Efter et kvarter snøvlede han og fik røde, svidende øjne. Så I dette tilfælde viste allergivenligheden sig desværre ikke.

Nedenstående tekst er lånt fra "Vi med hund".

Bent Weeke er speciallæge dr. med. og har arbejdet med allergipatienter i 25 år - først som overlæge på Rigshospitalets allergiafdeling og siden 1988 i allergiklinikken TAK, hvor han vaccinerer mod allergi. Han kan ikke synge med i det kor af fagfolk, som fraråder enhver form for eksperimenter med allergikere og hunde.
"Der er stor forskel på, hvordan læger og andre eksperter giver råd om hunde og allergi. 'Skyd den hund med det samme' er ofte en grundindstilling frem for 'Giv det en chance - og så ser vi, hvordan det går'. Det er det sidste, der er mit princip. For alting er ikke sort og hvidt, og det er så ærgerligt, når folk skal skaffe sig af med deres hund. Min grundholdning er, at vi skal sørge for, at alle kan tåle hunde, fordi det øger livskvaliteten at være sammen med dem.
Det handler om at vurdere, hvor meget man selv gør for at afhjælpe allergien, hvor meget kan vi kan hjælpe, og hvor stor risikoen er. Og der er mange, der sagtens kan tåle at anskaffe sig hund, selv om der er en vis risiko," mener Bent Weeke.
"Der findes ikke én bestemt, allergivenlig hund. Alle hunde har de stoffer i sig, som fremprovokerer allergi, men der er nogle hunde, man ikke kan tåle, og andre hunde, man godt kan være sammen med. Jeg giver altid det råd, at man skal gå hen og nusse hundens hår og skæl og få lidt på fingrene og så gnide det op på sit øverste øjenlåg. Får du et rødt øje, er du allergisk over for den hund. Får du det ikke, så er du ikke allergisk. Det er i princippet bedre end at købe de der hunde uden pels. De er meget mere indendørs og står og fryser og ryster, og så kommer der flere skæl."

Allergivenlige hunde:

Følgende hunderacer er lav-allergene hunde. De fælder meget lidt - eller slet ikke - og kan tåles af visse allergikere. Det er dog ikke det samme som, at de er 100 procent allergisikre:

Bichon Havanais (silkehund)
Coton de Tulear (bomuldshund)
Bichon Frisé
Se flere racer på hundeleksikon.dk under 'allergi'.

Hvis du har allergi, så tænk dig godt om, inden du køber hund.

til toppen

Allergi trickere

Vil blive oversat ved lejlighed

***********

Understanding allergy triggers - Glands in the dog's skin secrete tiny proteins, which can be allergy triggers in people with sensitive immune systems. These proteins linger on the dog's body but also easily drift in the air. Proteins are also found in a dog's saliva and urine. Sensitive individuals can be allergic to one or more of these proteins. Dander is the most common allergy trigger, followed by saliva and then urine.

Symptoms - Reactions to these protein allergens vary from one person to the next, ranging from very mild to severe. Reactions may include sniffling, sneezing, runny or stuffy nose, itchy and watery eyes, skin itch, rashes, hives,headaches, coughing and shortness of breath, wheezing, and life threatening asthma attacks. These can happen as quickly as a few minutes after exposure or as much as 24 hours or more later.

Allergy triggers

Dander
-what is it? Dander is small particles of dead skin cells that flake off the body as the skin regenerates itself. If dogs have skin, they will produce dander. Some breeds of dog like the Havanese seem to produce low(er) amounts of dander, however; it must be kept in mind that individual dogs produce individual amounts of dander. This means that one Havanese may be more irritating to an allergic individual than another Havanese. Tiny, almost invisible flakes of dander can also float through the air.

Fur - Contrary to popular belief, few people are specifically allergic to dog fur. Rather than reacting to the fur itself, allergic individuals are likelier to be reacting to allergens that cling to the fur. Similarly, it is not specifically the amount or length of hair that causes allergic reactions. While a full coated Havanese does not necessarily produce more dander than a Havanese with a clipped coat, because of the volume, it has more space to hold dander and may also pick up and carry other allergens more easily. The long luscious Havanese coat can pick up an amazing amount of debris in the yard and on walks or playtime in the park including grass, seeds, dust, pollen, molds and other allergens which may be additional triggers for allergic individuals.

Shedding - If fur is not specifically an allergen, what does shedding or non-shedding have to do with allergies?
Dogs that shed profusely may leave more hair everywhere so allergens carried by the hair are naturally distributed more widely than by breeds of dog that shed less.

Saliva - Havanese form very strong bonds to their families and can be very expressive in their love with lots of kisses and licking which can be an issue with saliva sensitive individuals. It's important to know that saliva protein can be transmitted not only by licking but also by residue which lingers on the skin and fur from self grooming. Some Havanese do self groom extensively.

Urine - Urine protein is the least likely to provoke allergic reactions since housebroken Havanese eliminate outdoors or in designated areas and there is minimal direct contact. However,urine residue on the belly or leg fur may cause unexpected problems in sensitive individuals.

Til toppen

Ansvarlig hundeejer

At have hund er dejligt og livsbekræftende. Man har masser af hygge og glæder og sådan erdet forhåbentlig mest.

Men der er naturligvis også nogle lidt mere trælse sider, som f.eks. at samle hundelortene op efter sin hund!! Dette er noget rigtig mange mennesker "glemmer". Nogen synes det er for ulækkert at skulle samle op, ja men så tænk dog på de mennesker, som får DIN hunds efterladenskaber på f.eks.:

  • sine sko eller endnu værre bare fødder
  • på barnevognshjulet
  • på kørestolens hjul og derefter på hænderne

Vær en ansvarlig hundeejer og gør rent efter din hund! Heldigvis er de fleste hundejere det.

Du bør altid have din hund i snor. Der findes faktisk mennesker, som er bange for hunde - både børn og voksne. Jeg er selv vokset op i total rædsel for hunde, indtil jeg blev 13 år. Jeg ved, hvordan det er at være bange for en hund og det uanset størrelsen. Angst for hunde er en irrationel angst, kan man sige, for man behøver ikke have været udsat for noget ubehageligt omkring hunde, men angsten er der - og den er virkelig! Jeg ville hellere køres over af en bil end gå forbi en hund på fortovet, da jeg var barn.

Vær en ansvarlig hundeejer og tag hensyn!

Til toppen

Hvilket køn skal vi vælge?

Folk, som har haft hund tidligere, vælger ofte samme køn, som de har haft før. Det er bare en vane og måske fordi de ikke kender nok til det modsatte køn. Men indenfor de to racer jeg har synes jeg ikke der er den store forskel, om man vælger det ene eller det andet.

Nedenfor har jeg listet de ting op, som folk oftest forbinder med de to køn. Mht. hvilket køn, der er nemmest at have og nemmest at opdrage, er der styor forskel fra individ til individ. En han kan være blød som smør og en tæve kan være dominerende som bare F..... Du kan ikke på forhånd sige, at den ene er ét og den anden det modsatte. Sådan hænger det ikke sammen i virkeligheden.

 

Tæven

Fordele:

  • Tæven kan få hvalpe
  • Generelt mere rolige end hanner

Ulemper:

  • Løbetider med blødning
  • Uønsket drægtighed
  • Tæven kan få hvalpe
  • Humørmæssig ustabil pga. hormonelle svingninger

Hannen

Fordele:

  • Humørmæssigt stabil (har ingen hormonelle svingninger)
  • Ofte tæt knyttet til sit menneske

Ulemper:

  • Strinter / markerer måske indendøre
  • Parringsadfærd op ad ben o.a.
  • Ukoncentreret når der er løbske tæver i nærheden
  • Magtkampe hanner imellem

Se evt. under Sterilisering / kastration

Til toppen         

Coton eller Havanais???                                                      Printvenlig version

Det er bare SÅ svært at beskrive forskellen på de to racer, men der er efterhånden rigtig mange mennesker, som har stillet mig spørgsmålet. Derfor har jeg taget mig sammen og lavet en slags sammenligning.

Begge racer er naturligvis dejlige (ellers havde jeg dem jo ikke), begge er meget glade, venlige, sjove og lærenemme. Men de er jo i bund og grund også ”kreeret” af de samme racer i tidernes morgen. Forskel er der dog, selv om den er meget lille. Der er lidt i udseendet og lidt i væremåden.

Cotonen er meget livlig, vims og springende og kan til tider gø liige i overkanten af, hvad man kunne ønske (specielt hvis der er flere hunde).

Havanaisen er også livlig men kan virke mere rolig i sin fysik; det virker som om den ikke bruger mere energi end nødvendigt (den er IKKE doven); den springer ikke så meget og den gør kun, når der er behov for det.

Cotonen er den ”mest allergi-venlige”, da den ingen underuld har, hvorimod en del Havanais’er har lidt underuld og derfor IKKE vil være så gode for allergikere, men de ér lav-allergene, så det er et spørgsmål om at prøve sig frem. Og her mener jeg naturligvis ikke, at man bare skal anskaffe sig en Havanais uden omtanke. Nej, I skal besøge nogle steder (gerne et par stykker for at være helt sikre), som KUN har Havanais, hvis det er sådan én I vil have. På den måde vil I hurtigt finde ud af, om I reagerer allergisk overfor racen. HVIS I gør, besøger I så nogle der udelukkende har Cotoner. Det er vigtigt, at der ikke er katte eller andre pelsdyr, så I kan være sikre på, at det ER selve hunderacen, I koncentrerer jer om. Ellers vil I aldrig få et brugbart resultat.

Pelsplejemæssigt er der nøjagtig det samme arbejde; udredning dagligt og den store tur” én gang ugentligt, vask og føntørring minimum hver 2. måned og helst én gang månedligt (mange vasker én gang om ugen). Jo oftere hunden bliver vasket, des lettere er det at holde pelsen fri for filt.

Det er svært for mig at vælge, det afhænger jo helt af, hvad man falder for. De har en lille forskel i udseendet: Cotonen skal være hvid, hvorimod Havanaisen må have næsten alle farver. Så det er også et spørgsmål om farveønske.

coton                               havanais

Coton de Tulear                                                       Bichon Havanais

Herunder er opstillet FCI standarderne overfor hinanden, så du i det mindste kan sammenligne dem på de to dejlige racer. Værs'go' at gå i gang :o) Men om du bagefter er blevet klogere på, hvilken race du vil vælge.....tja, det kan jeg ikke garantere dig.

Coton de Tuléar

Bichon Havanais

Helhedsindtryk

En lille selskabshund med lang, hvid pels af bomuldsagtig struktur. Dens øjne er runde og mørke, med et livligt og intelligent udtryk.

En lille, livlig hund, kortbenet, med en lang, rigelig og blød pels, der foretrækkes bølget. Dens bevægelse er frisk og spændstig.

Proportioner:

Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som 2 til 3.
Forholdet mellem hovedets og kroppens længde er som 2 til 5.
Forholdet mellem skallens og næsepartiets længde er som 9 til 5.

Næsepartiet har samme længde som afstanden fra stop til nakkeknude.
Forholdet mellem kropslængden (målt fra skulderspids til sædeben) og skulderhøjden er 4 til 3.

Temperament:

Muntert væsen, stabil, omgås meget fint både mennesker og andre hunde og kan således tilpasse sig perfekt til enhver livsstil. En Coton de Tuléar's temperament er et af racens vigtigste, karakteristiske træk.

Usædvanlig opvakt og let at oplære som ”alarmhund”. Med sit hengivne og legelystne væsen er den elskelig, charmerende og samtidig lidt af en spasmager. Den elsker børn og kan lege med dem i det uendelige.

Hoved:

Skalle: Set forfra let hvælvet og temmelig bred i forhold til længden. Øjenbrynsbuerne er kun let udviklede, og pandefuren er svag. Nakkeknude og nakkekam er kun let markerede. Kindbensbuerne er veludviklede.
Stop: Kun let markeret.
Næse: Ligger i forlængelse af næseryggen. Den er sort, men tolereres brun. Næseborene er godt åbne.
Næseparti: Lige.
Læber: Tynde og stramme, samme farve som næsen.
Kæber, bid: Regelmæssigt placerede tænder. Saksebid, tangbid eller omvendt saksebid uden at miste kontakten mellem fortænderne. Manglende P1 reducerer ikke bedømmelsen, og M3 tages ikke i betragtning.
Kinder: Tørre.

Middellangt.Forholdet mellem hovedets længde og kropslængden (målt fra manken til haleroden) er som 3 til 7.
Skalle: Flad til meget let hvælvet og bred. Panden er kun let hævet. Set fra oven er skallen let afrundet bagtil, men næsten lige og kantet på de øvrige tre sider.
Stop: Moderat markeret.
Næse: Sort eller brun.
Næseparti: Bliver gradvis og kun ganske lidt smallere udefter mod næsen, men er hverken spidst eller brat afskåret.
Læber: Tynde, tørre og stramme.
Kæber, bid: Saksebid. Der ønskes et komplet tandsæt. Manglende P1 og M3 tolereres.
Kinder: Helt flade, ikke fremtrædende.

Øjne:

Nærmest runde, mørke og levende, ansat langt fra hinanden. Øjenrandenes pigment er sort eller brunt, alt efter næsefarven.

Ret store, mandelformede, af så mørkebrun farve som muligt. Udtrykket er venligt. Øjenrandene bør være mørkebrune til sorte.

Ører:

Hængende, trekantede, ansat højt på skallen, med tynde spidser. De bæres tæt ind til kinderne og når til mundvigen. De er dækket af et hårlag, der er hvidt eller med svage nuancer af lysegråt (en blanding af hvide og sorte pelshår, der virker gråt), eller med et rødgult skær (en blanding af hvide og fauve pelshår, der virker rødligt).

Ansat relativt højt og hænger ned langs kinderne, idet de danner en lille fold, der løfter dem en smule ud. De ender i en kun let markeret spids. De er beklædt med pels med lange frynser. Ørerne må hverken stå ud fra hovedet eller ligge helt fladt til kinderne.

Hals:

Meget muskuløs, let buet. Halsen er godt indpasset i skulderpartiet. Halsens længde er 1/5 af kropslængden. Huden er stram, uden løst skind ved struben.

Middellang.

Krop:

Overlinien er ganske let hvælvet. Hunden er længere end høj.
Manke: Kun let fremhævet.
Ryg, lænd: Fast ryg, med ganske let hvælvet overlinie. Lænden er meget muskuløs.
Kryds: Skråtliggende, kort og muskuløst.
Bryst: Veludviklet, med god dybde til albuehøjde. Langt, med godt hvælvede ribben.
Underlinie: Bugen optrukken, men ikke myndeagtigt.

Kropslængden er en smule større end skulderhøjden.
Overlinie: Lige; let hvælvet over lændepartiet.
Kryds: Godt hældende.
Bryst: Med godt hvælvede ribben.
Underlinie: Bugen er godt optrukken

Hale:

Lavt ansat, i forlængelse af rygsøjlen.
I hvile: Hængende ned forbi haseleddet, med opadbuet spids.
Under bevægelse: Båret muntert (i en bue op over ryggen, med spidsen pegende mod nakken, manken, ryggen eller lænden). Hos hunde med rigelig pels kan spidsen hvile på ryg og lænd.

Båret op over ryggen, enten seglformet krummet eller (hvad der foretrækkes) oprullet på ryggen.
Den er beklædt med frynser af lange, silkeagtige hår.

Lemmer, forpart

Forbenene er lodrette og velstillede.
Skulder, overarm: Skråtliggende, muskuløse skuldre med en vinkel skulderblad/overarm på ca 120º.
Skulderblad og overarm har omtrent samme længde.
Underarm: Vinklet ca 120º mod overarmen. Underarmene lodrette og parallelle, godt muskuløse og med god benstamme. Underarm og overarm er omtrent lige lange.
Håndrod: Ligger i fortsættelse af underarmens linie.
Mellemhånd: Solid, set fra siden ganske let skråtstillet.
Forpoter: Små, runde af form, med tæt sluttede og hvælvede tæer. Pigmenterede trædepuder.

Lige og parallelle forben, tørre, med god benstamme.
Afstanden fra jorden til albuen må ikke være større end fra albuen til manken.

Lemmer, bagpart

Bagbenene er lodrette og velstillede.
Vildtkløer ønskes ikke, men tilstedeværelsen vil ikke påvirke bedømmelsen.
Overlår: Med kraftig muskulatur. Vinklet ca 80º mod hoftebenet.
Underlår: Skråtstillet, vinklet ca 120º mod overlåret.
Haseled: Tørt, godt markeret. Hasevinkel ca 160º.
Mellemfod: Lodret stillet.
Bagpoter: Små, runde af form, med tæt sluttede og hvælvede tæer. Pigmenterede trædepuder.

God knoglekraft og moderat vinkling
Poter: Af lidt aflang form, små og kompakte

Bevægelse

Fri og let, ikke særlig jordvindende. Under bevægelsen – der ikke må vise nogen uregelmæssighed – forbliver ryggen fast.

En Bichon Havanais bevæger sig med en let og spændstig gangart, som på en slående måde understreger dens muntre karakter. Forbenene bevæges helt frit og føres lige fremefter, og bagparten giver fraskub i lige linie.

Hud:

Tynd, stram overalt på kroppen. Den er rosafarvet og kan være pigmenteret.

-

Pels:

Hårlag: Dette er et af de mest betydningsfulde træk, som også racens navn er afledt af. Pelsen er meget blød og fjedrende, bomuldsagtig, aldrig hård eller strid. Hårlaget er tæt og rigeligt og kan være let bølget.
Farve: Grundfarven er hvid. Et anstrøg af lysegråt (en blanding af hvide og sorte pelshår) eller rødgult (en blanding af hvide og fauve pelshår) er tilladt på ørerne. Sådanne nuancer andre steder på kroppen kan tolereres, såfremt de ikke ændrer det generelle indtryk af hvid pels, men de er ikke ønskelige.

Hårlag: Den uldne underpels er kun let udviklet og mangler ofte helt. Dækpelsen er meget lang (12 til 18 cm hos en voksen hund), blød, fladtliggende eller bølget og kan danne lukkede krøller. Enhver form for klipning, tilretning af pelsens længde eller fjernelse af hår er forbudt.
Undtagelser: Pelsen på poterne kan soigneres, pandehåret kan afkortes lidt, så det ikke dækker øjnene, og pelsen på næsepartiet kan ligeledes rettes til, men det foretrækkes at man lader pelsen stå naturligt.
Farve: Sjældent fuldstændigt rent hvid; fawn i alle afskygninger (et let ”slør” af mørke hårspidser er tilladt.), sort, havannabrun, tobaksbrun og rødbrun. Der tillades aftegninger i de nævnte farver.

Størrelse:

Skulderhøjde for hanner 26 til 28 cm, for tæver 23 til 25 cm. Der gives en tolerance på 2 cm over og 1 cm under disse mål.
Vægt: Hanner fra 4 kg til højst 6 kg, tæver fra 3.5 kg til højst 5 kg

Skulderhøjde fra 23 til 27 cm. Tolerance fra 21 til 29 cm.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang

Alvorlige fejl:

Skalle: Flad, for hvælvet eller smal.
Næseparti: Ukorrekt forhold skalle/næseparti.
Øjne: Lyse, for mandelformede. Entropion, ektropion. Udstående øjne.
Ører: For korte, med for kort hårlag, bagudfoldede (rosenører).
Hals: For kort, ikke fri af skuldrene, for tynd.
Overlinie: For hvælvet, hængede.
Kryds: Vandret, smalt.
Skuldre: Stejle.
Lemmer: Ind- eller udaddrejede poter, løse albuer, hasevinkel for åben eller for lille, generelt stejle vinkler.
Pels: For kort, for bølget, krøllet.
Pigmentering: Partiel eller for lys på øjenrande og læber. Pigmentmangel på næsen.

Manglende type i helhedsindtrykket.
Brat afskåret eller spidst næseparti, hvis længde ikke er den samme som skallens.
Gule øjne (rovfugleøjne); øjnene for dybtliggende eller udstående; mangelfuldt pigment på øjenrande.
Kroppen for lang eller for kort.
Halen lige, ikke båret løftet.
Lyreformede forben (tætstillede håndrødder, udaddrejede poter).
Deforme poter.
Pelsen grov, ikke fyldig nok. Kort pels (gælder ikke hvalpe). Klippet pels.

Diskvalificerende fejl:

Type, generelt:
Manglende type (de karakteristiske træk er utilstrækkelige, således at hunden som helhed ikke tilstrækkeligt svarer til andre eksemplarer af racen).
Størrelse og vægt uden for standardens grænser.
Type-detaljer:
Næseryg buet.
Øjne udstående (tegn på dværgvækst), for lyse, glasøjne.
Ører helt eller halvt rejste.
Halen når ikke til haseleddet, for højt ansat, helt oprullet (i en lukket ring), ligger fladt mod ryggen eller mod låret, båret lodret opad. Haleløshed.
Pels:
Hårlaget atypisk, krøllet, uld- eller silkeagtigt.
Pelsen med kraftige aftegninger. Enhver sort aftegning.
Pigmentmangel total på øjenrande, næse eller læber.
Fejl og mangler:
Overbid eller underbid uden kontakt. Lodret afstand mellem fortænderne i over- og underkæben.
Tandmangler ud over P1 (M3 tages ikke i betragtning).
Aggressive eller særdeles frygtsomme hunde.

Aggressivitet eller skyhed.
Mangelfuldt pigmenteret næse (kødfarvede pletter).
Overbid eller underbid.
Ektropion, entropion. Pigmentløse øjenrande.
Størrelse over eller under standardens normer.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Til toppen

Sterilisering eller ej?

Kønsmodenhed: 6-18 mdr. De fleste fra 7-12 mdr.

 

TÆVEN

Løbetiden varer ca. 3 uger:

  • Proøstrus (fra løbetidsstart til parringsvillighed)
  • Østrus (midterste uge - ægløsning)
  • Metøstrus (Renselsesperiode, evt. pseudodrægtighed)
  • Anøsstrus (hvilefasen)

Fordele:

  • Man slipper for svineri i sofa, seng, ved løft osv.
  • Tæven kan være sammen med andre hunde (også hanner) hele året, på ferier, til træning osv.
  • Tæven er humørmæssig stabil. Hun er ikke nedtrykt ved løbetid og bliver ikke falsk drægtig.
  • Tæven får ikke livmoderbetændelse eller andre hormonelle problemer senere i livet.
  • Sterilisering forebygger brystkræft/mammatumores:
  • Ved sterilisation før første løbetid rammes 0,5 % af mammatumores.
  • Ved sterilisation mellem 1. og 2. løbetid rammen 8 % af mammatumores.
  • Uden sterilisation rammes 26 % af mammatumores.

Ulemper:

  • Vægtforøgelse
  • Pelsforandringer

HANHUNDEN

Fordele:

  • Nedsætter uønsket parringsadfærd (opad ben, børn osv.)
  • Nedsætter urinmarkeringsadfærd (ligger højst vhos små racer)
  • Dæmper dominans (hanhund og hanhund imellem)
  • Hannen bliver lettere at opdrage / han er meget koncentreret.
  • Risikoen for forstørret prostata og perianaladenomer (kræft i tyktarm og endetram) nedsættes.

Andre årsager:

  • Hvis hannen er kryporchid (dvs. kun én testikel i pungen) bør han ikke avles på.
  • Der er øget risiko for kræft i den tilbageholdte testikel og det kan være svært at opdage.

Ulemper:

  • Vægtforøgelse
  • Pelsforandringer
  • Kastration kan foretages allerede ved 6 måneders alderen, men kan foretages hele resten af hundens liv.
    Hvis hannen har adfærdsproblemer, er det værd at få foretaget hurtigt, inden affærden bliver for tillært.

Info: Vindinggård Dyreklink, Vejle.

Til toppen

Hvem ejer hunden?

I forbindelse med skilsmisser er det ikke ualmindeligt, der opstår tvist om, hvem familiedyret tilhører. I nogle tilfælde enes man om, at dyret skifter bolig en gang om ugen eller en gang om måneden, altså en delehund.

Problemet kan være, at ingen af parterne vil give afkald på "deres bedste ven" med det resultat, at hunden bliver mere og mere forvirret. 

I disse situationer er det ikke ualmindeligt, at en af parterne afbryder den indgåede aftale, fordi man finder, det er en uholdbar situation for hunden. 

Hvis det ender med en tvist, hvor jurister og domstole kommer med ind i vurderingen om ejerforholdet, vil man tildele ejerforholdet til den person, som er registreret, som ejer i Dansk hunderegister. 

Denne afgørelse er stadfæstet i Østre Landsret.

Man skal derfor tænke nøje over, hvem der skal stå som ejer.

Til toppen

Let bedøvelse frem for narkose

Det sker ofte, at en hvalp må have trukket nogle tænder ud for at de nye kan komme frem. Mange dyrlæger kommer hvalpene i narkose, men det er slet ikke nødvendigt!

Ligeledes skal nogle hunde bedøves, når de får klippet negle eller renset tænder. Narkose er heller kke nødvendigt her!

Min dyrlæge - Jacob Daasbjerg, Bjerringbro Dyrehospital - bruger et let bedøvelse, som kan lægges i 3 stadier: let, mellem og svær - men det er IKKE narkose.

Til den lette bedøvelse bruges et middel, som hedder DOMITOR. Til mellem og svær bedøvelse bruges TORBUGESIC. Bedøvelsen virker i løbet af få minutter og hunden er helt rolig og uden smertefornemmelse under indgrebet. Efter endt arbejde, indsprøjtes en modgift, som gør at hunden vågner op med det samme.

Mine hunde har kunnet gå fra klinikken uden efterveer; efter en narkose er de groggy og usikre på benene.

Fortæl dette til DIN dyrlæge, så din hund ikke unødigt bliver lagt i narkose med store risici.

Til toppen