Husdyrallergi
Racerne Coton de Tuléar og Bichon Havanais er såkaldt
allergivenlige, dvs. at mange som er allergiske overfor hund, kan tåle
dem. Men jeg siger udtrykkeligt "mange", fordi desværre ikke alle kan.
Jeg havde en allergisk mand på besøg, som ville prøve det af, inden han
satte for store forhåbninger for sine børn. Efter et kvarter snøvlede
han og fik røde, svidende øjne. Så I dette tilfælde viste
allergivenligheden sig desværre ikke.
Nedenstående tekst er lånt fra "Vi med hund".
Bent Weeke er speciallæge dr. med. og har arbejdet med
allergipatienter i 25 år - først som overlæge på Rigshospitalets
allergiafdeling og siden 1988 i allergiklinikken TAK, hvor han
vaccinerer mod allergi. Han kan ikke synge med i det kor af fagfolk,
som fraråder enhver form for eksperimenter med allergikere og hunde.
"Der er stor forskel på, hvordan læger og andre eksperter giver råd om
hunde og allergi. 'Skyd den hund med det samme' er ofte en
grundindstilling frem for 'Giv det en chance - og så ser vi, hvordan
det går'. Det er det sidste, der er mit princip. For alting er ikke
sort og hvidt, og det er så ærgerligt, når folk skal skaffe sig af med
deres hund. Min grundholdning er, at vi skal sørge for, at alle kan
tåle hunde, fordi det øger livskvaliteten at være sammen med dem.
Det handler om at vurdere, hvor meget man selv gør for at afhjælpe
allergien, hvor meget kan vi kan hjælpe, og hvor stor risikoen er. Og
der er mange, der sagtens kan tåle at anskaffe sig hund, selv om der er
en vis risiko," mener Bent Weeke.
"Der findes ikke én bestemt, allergivenlig hund. Alle hunde har de
stoffer i sig, som fremprovokerer allergi, men der er nogle hunde, man
ikke kan tåle, og andre hunde, man godt kan være sammen med. Jeg giver
altid det råd, at man skal gå hen og nusse hundens hår og skæl og få
lidt på fingrene og så gnide det op på sit øverste øjenlåg. Får du et
rødt øje, er du allergisk over for den hund. Får du det ikke, så er du
ikke allergisk. Det er i princippet bedre end at købe de der hunde uden
pels. De er meget mere indendørs og står og fryser og ryster, og så
kommer der flere skæl."
Allergivenlige hunde:
Følgende hunderacer er lav-allergene hunde. De fælder
meget lidt - eller slet ikke - og kan tåles af visse allergikere. Det
er dog ikke det samme som, at de er 100 procent allergisikre:
Bichon Havanais (silkehund)
Coton de Tulear (bomuldshund)
Bichon Frisé
Se flere racer på hundeleksikon.dk under 'allergi'.
Hvis du har allergi, så tænk dig godt om, inden du køber
hund.
til toppen
|
Allergi
trickere
Vil blive oversat ved lejlighed
***********
Understanding allergy triggers -
Glands in the dog's skin secrete tiny proteins, which can be allergy
triggers in people with sensitive immune systems. These proteins linger
on the dog's body but also easily drift in the air. Proteins are also
found in a dog's saliva and urine. Sensitive individuals can be
allergic to one or more of these proteins. Dander is the most common
allergy trigger, followed by saliva and then urine.
Symptoms - Reactions to these protein
allergens vary from one person to the next, ranging from very mild to
severe. Reactions may include sniffling, sneezing, runny or stuffy
nose, itchy and watery eyes, skin itch, rashes, hives,headaches,
coughing and shortness of breath, wheezing, and life threatening asthma
attacks. These can happen as quickly as a few minutes after exposure or
as much as 24 hours or more later.
Allergy triggers
Dander -what is it? Dander is small particles of dead skin
cells that flake off the body as the skin regenerates itself. If dogs
have skin, they will produce dander. Some breeds of dog like the
Havanese seem to produce low(er) amounts of dander, however; it must be
kept in mind that individual dogs produce individual amounts of dander.
This means that one Havanese may be more irritating to an allergic
individual than another Havanese. Tiny, almost invisible flakes of
dander can also float through the air.
Fur - Contrary to popular belief, few people
are specifically allergic to dog fur. Rather than reacting to the fur
itself, allergic individuals are likelier to be reacting to allergens
that cling to the fur. Similarly, it is not specifically the amount or
length of hair that causes allergic reactions. While a full coated
Havanese does not necessarily produce more dander than a Havanese with
a clipped coat, because of the volume, it has more space to hold dander
and may also pick up and carry other allergens more easily. The long
luscious Havanese coat can pick up an amazing amount of debris in the
yard and on walks or playtime in the park including grass, seeds, dust,
pollen, molds and other allergens which may be additional triggers for
allergic individuals.
Shedding - If fur is not specifically an
allergen, what does shedding or non-shedding have to do with allergies?
Dogs that shed profusely may leave more hair everywhere so allergens
carried by the hair are naturally distributed more widely than by
breeds of dog that shed less.
Saliva - Havanese form very strong bonds to
their families and can be very expressive in their love with lots of
kisses and licking which can be an issue with saliva sensitive
individuals. It's important to know that saliva protein can be
transmitted not only by licking but also by residue which lingers on
the skin and fur from self grooming. Some Havanese do self groom
extensively.
Urine - Urine protein is the least likely to
provoke allergic reactions since housebroken Havanese eliminate
outdoors or in designated areas and there is minimal direct contact.
However,urine residue on the belly or leg fur may cause unexpected
problems in sensitive individuals.
Til toppen
|
|
Det er bare SÅ svært at beskrive forskellen på de to
racer, men der er efterhånden rigtig mange mennesker, som har stillet
mig spørgsmålet. Derfor har jeg taget mig sammen og lavet en slags
sammenligning.
Begge racer er naturligvis dejlige (ellers havde jeg dem
jo ikke), begge er meget glade, venlige, sjove og lærenemme. Men de er
jo i bund og grund også ”kreeret” af de samme racer i tidernes morgen.
Forskel er der dog, selv om den er meget lille. Der er lidt i udseendet
og lidt i væremåden.
Cotonen er meget livlig, vims og springende og kan til
tider gø liige i overkanten af, hvad man kunne ønske (specielt hvis der
er flere hunde).
Havanaisen er også livlig men kan virke mere rolig i sin
fysik; det virker som om den ikke bruger mere energi end nødvendigt
(den er IKKE doven); den springer ikke så meget og den gør kun, når der
er behov for det.
Cotonen er den ”mest allergi-venlige”, da den ingen
underuld har, hvorimod en del Havanais’er har lidt underuld og derfor
IKKE vil være så gode for allergikere, men de ér lav-allergene, så det
er et spørgsmål om at prøve sig frem. Og her mener jeg naturligvis
ikke, at man bare skal anskaffe sig en Havanais uden omtanke. Nej, I
skal besøge nogle steder (gerne et par stykker for at være helt sikre),
som KUN har Havanais, hvis det er sådan én I vil have. På den måde vil
I hurtigt finde ud af, om I reagerer allergisk overfor racen. HVIS I
gør, besøger I så nogle der udelukkende har Cotoner. Det er vigtigt, at
der ikke er katte eller andre pelsdyr, så I kan være sikre på, at det
ER selve hunderacen, I koncentrerer jer om. Ellers vil I aldrig få et
brugbart resultat.
Pelsplejemæssigt er der nøjagtig det samme arbejde;
udredning dagligt og den store tur” én gang ugentligt, vask og
føntørring minimum hver 2. måned og helst én gang månedligt (mange
vasker én gang om ugen). Jo oftere hunden bliver vasket, des lettere er
det at holde pelsen fri for filt.
Det er svært for mig at vælge, det afhænger jo helt af,
hvad man falder for. De har en lille forskel i udseendet: Cotonen skal
være hvid, hvorimod Havanaisen må have næsten alle farver. Så det er
også et spørgsmål om farveønske.

Coton de Tulear
Bichon Havanais
Herunder er opstillet FCI standarderne overfor hinanden,
så du i det mindste kan sammenligne dem på de to dejlige racer.
Værs'go' at gå i gang :o) Men om du bagefter er blevet klogere på,
hvilken race du vil vælge.....tja, det kan jeg ikke garantere dig.
|
|
Coton de Tuléar
|
Bichon Havanais
|
|
Helhedsindtryk
|
En lille selskabshund med lang, hvid pels af
bomuldsagtig struktur. Dens øjne er runde og mørke, med et livligt og
intelligent udtryk.
|
En lille, livlig hund, kortbenet, med en lang,
rigelig og blød pels, der foretrækkes bølget. Dens bevægelse er frisk
og spændstig.
|
|
Proportioner:
|
Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er
som 2 til 3.
Forholdet mellem hovedets og kroppens længde er som 2 til 5.
Forholdet mellem skallens og næsepartiets længde er som 9 til 5.
|
Næsepartiet har samme længde som afstanden fra
stop til nakkeknude.
Forholdet mellem kropslængden (målt fra skulderspids til sædeben) og
skulderhøjden er 4 til 3.
|
|
Temperament:
|
Muntert væsen, stabil, omgås meget fint både
mennesker og andre hunde og kan således tilpasse sig perfekt til enhver
livsstil. En Coton de Tuléar's temperament er et af racens vigtigste,
karakteristiske træk.
|
Usædvanlig opvakt og let at oplære som
”alarmhund”. Med sit hengivne og legelystne væsen er den elskelig,
charmerende og samtidig lidt af en spasmager. Den elsker børn og kan
lege med dem i det uendelige.
|
|
Hoved:
|
Skalle: Set forfra let hvælvet og temmelig bred i
forhold til længden. Øjenbrynsbuerne er kun let udviklede, og
pandefuren er svag. Nakkeknude og nakkekam er kun let markerede.
Kindbensbuerne er veludviklede.
Stop: Kun let markeret.
Næse: Ligger i forlængelse af næseryggen. Den er sort, men tolereres
brun. Næseborene er godt åbne.
Næseparti: Lige.
Læber: Tynde og stramme, samme farve som næsen.
Kæber, bid: Regelmæssigt placerede tænder. Saksebid, tangbid eller
omvendt saksebid uden at miste kontakten mellem fortænderne. Manglende
P1 reducerer ikke bedømmelsen, og M3 tages ikke i betragtning.
Kinder: Tørre.
|
Middellangt.Forholdet mellem hovedets længde og
kropslængden (målt fra manken til haleroden) er som 3 til 7.
Skalle: Flad til meget let hvælvet og bred. Panden er kun let hævet.
Set fra oven er skallen let afrundet bagtil, men næsten lige og kantet
på de øvrige tre sider.
Stop: Moderat markeret.
Næse: Sort eller brun.
Næseparti: Bliver gradvis og kun ganske lidt smallere udefter mod
næsen, men er hverken spidst eller brat afskåret.
Læber: Tynde, tørre og stramme.
Kæber, bid: Saksebid. Der ønskes et komplet tandsæt. Manglende P1 og M3
tolereres.
Kinder: Helt flade, ikke fremtrædende.
|
|
Øjne:
|
Nærmest runde, mørke og levende, ansat langt fra
hinanden. Øjenrandenes pigment er sort eller brunt, alt efter
næsefarven.
|
Ret store, mandelformede, af så mørkebrun farve
som muligt. Udtrykket er venligt. Øjenrandene bør være mørkebrune til
sorte.
|
|
Ører:
|
Hængende, trekantede, ansat højt på skallen, med
tynde spidser. De bæres tæt ind til kinderne og når til mundvigen. De
er dækket af et hårlag, der er hvidt eller med svage nuancer af
lysegråt (en blanding af hvide og sorte pelshår, der virker gråt),
eller med et rødgult skær (en blanding af hvide og fauve pelshår, der
virker rødligt).
|
Ansat relativt højt og hænger ned langs kinderne,
idet de danner en lille fold, der løfter dem en smule ud. De ender i en
kun let markeret spids. De er beklædt med pels med lange frynser.
Ørerne må hverken stå ud fra hovedet eller ligge helt fladt til
kinderne.
|
|
Hals:
|
Meget muskuløs, let buet. Halsen er godt indpasset
i skulderpartiet. Halsens længde er 1/5 af kropslængden. Huden er
stram, uden løst skind ved struben.
|
Middellang.
|
|
Krop:
|
Overlinien er ganske let hvælvet. Hunden er
længere end høj.
Manke: Kun let fremhævet.
Ryg, lænd: Fast ryg, med ganske let hvælvet overlinie. Lænden er meget
muskuløs.
Kryds: Skråtliggende, kort og muskuløst.
Bryst: Veludviklet, med god dybde til albuehøjde. Langt, med godt
hvælvede ribben.
Underlinie: Bugen optrukken, men ikke myndeagtigt.
|
Kropslængden er en smule større end skulderhøjden.
Overlinie: Lige; let hvælvet over lændepartiet.
Kryds: Godt hældende.
Bryst: Med godt hvælvede ribben.
Underlinie: Bugen er godt optrukken
|
|
Hale:
|
Lavt ansat, i forlængelse af rygsøjlen.
I hvile: Hængende ned forbi haseleddet, med opadbuet spids.
Under bevægelse: Båret muntert (i en bue op over ryggen, med spidsen
pegende mod nakken, manken, ryggen eller lænden). Hos hunde med rigelig
pels kan spidsen hvile på ryg og lænd.
|
Båret op over ryggen, enten seglformet krummet
eller (hvad der foretrækkes) oprullet på ryggen.
Den er beklædt med frynser af lange, silkeagtige hår.
|
|
Lemmer, forpart
|
Forbenene er lodrette og velstillede.
Skulder, overarm: Skråtliggende, muskuløse skuldre med en vinkel
skulderblad/overarm på ca 120º.
Skulderblad og overarm har omtrent samme længde.
Underarm: Vinklet ca 120º mod overarmen. Underarmene lodrette og
parallelle, godt muskuløse og med god benstamme. Underarm og overarm er
omtrent lige lange.
Håndrod: Ligger i fortsættelse af underarmens linie.
Mellemhånd: Solid, set fra siden ganske let skråtstillet.
Forpoter: Små, runde af form, med tæt sluttede og hvælvede tæer.
Pigmenterede trædepuder.
|
Lige og parallelle forben, tørre, med god
benstamme.
Afstanden fra jorden til albuen må ikke være større end fra albuen til
manken.
|
|
Lemmer, bagpart
|
Bagbenene er lodrette og velstillede.
Vildtkløer ønskes ikke, men tilstedeværelsen vil ikke påvirke
bedømmelsen.
Overlår: Med kraftig muskulatur. Vinklet ca 80º mod hoftebenet.
Underlår: Skråtstillet, vinklet ca 120º mod overlåret.
Haseled: Tørt, godt markeret. Hasevinkel ca 160º.
Mellemfod: Lodret stillet.
Bagpoter: Små, runde af form, med tæt sluttede og hvælvede tæer.
Pigmenterede trædepuder.
|
God knoglekraft og moderat vinkling
Poter: Af lidt aflang form, små og
kompakte
|
|
Bevægelse
|
Fri og let, ikke særlig jordvindende. Under
bevægelsen – der ikke må vise nogen uregelmæssighed – forbliver ryggen
fast.
|
En Bichon Havanais bevæger sig med en let og
spændstig gangart, som på en slående måde understreger dens muntre
karakter. Forbenene bevæges helt frit og føres lige fremefter, og
bagparten giver fraskub i lige linie.
|
|
Hud:
|
Tynd, stram overalt på kroppen. Den er rosafarvet
og kan være pigmenteret.
|
-
|
|
Pels:
|
Hårlag: Dette er et af de mest betydningsfulde
træk, som også racens navn er afledt af. Pelsen er meget blød og
fjedrende, bomuldsagtig, aldrig hård eller strid. Hårlaget er tæt og
rigeligt og kan være let bølget.
Farve: Grundfarven er hvid. Et anstrøg af lysegråt (en blanding af
hvide og sorte pelshår) eller rødgult (en blanding af hvide og fauve
pelshår) er tilladt på ørerne. Sådanne nuancer andre steder på kroppen
kan tolereres, såfremt de ikke ændrer det generelle indtryk af hvid
pels, men de er ikke ønskelige.
|
Hårlag: Den uldne underpels er kun let udviklet og
mangler ofte helt. Dækpelsen er meget lang (12 til 18 cm hos en voksen
hund), blød, fladtliggende eller bølget og kan danne lukkede krøller.
Enhver form for klipning, tilretning af pelsens længde eller fjernelse
af hår er forbudt.
Undtagelser: Pelsen på poterne kan soigneres, pandehåret kan afkortes
lidt, så det ikke dækker øjnene, og pelsen på næsepartiet kan ligeledes
rettes til, men det foretrækkes at man lader pelsen stå naturligt.
Farve: Sjældent fuldstændigt rent hvid; fawn i alle afskygninger (et
let ”slør” af mørke hårspidser er tilladt.), sort, havannabrun,
tobaksbrun og rødbrun. Der tillades aftegninger i de nævnte farver.
|
|
Størrelse:
|
Skulderhøjde for hanner 26 til 28 cm, for tæver 23
til 25 cm. Der gives en tolerance på 2 cm over og 1 cm under disse mål.
Vægt: Hanner fra 4 kg til højst 6 kg, tæver fra 3.5 kg til højst 5 kg
|
Skulderhøjde fra 23 til 27 cm. Tolerance fra 21
til 29 cm.
|
|
Fejl:
|
Enhver afvigelse fra de foregående punkter
betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje
forhold til afvigelsens omfang.
|
Enhver afvigelse fra de foregående punkter
betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje
forhold til afvigelsens omfang
|
|
Alvorlige fejl:
|
Skalle: Flad, for hvælvet eller smal.
Næseparti: Ukorrekt forhold skalle/næseparti.
Øjne: Lyse, for mandelformede. Entropion, ektropion. Udstående øjne.
Ører: For korte, med for kort hårlag, bagudfoldede (rosenører).
Hals: For kort, ikke fri af skuldrene, for tynd.
Overlinie: For hvælvet, hængede.
Kryds: Vandret, smalt.
Skuldre: Stejle.
Lemmer: Ind- eller udaddrejede poter, løse albuer, hasevinkel for åben
eller for lille, generelt stejle vinkler.
Pels: For kort, for bølget, krøllet.
Pigmentering: Partiel eller for lys på øjenrande og læber.
Pigmentmangel på næsen.
|
Manglende type i helhedsindtrykket.
Brat afskåret eller spidst næseparti, hvis længde ikke er den samme som
skallens.
Gule øjne (rovfugleøjne); øjnene for dybtliggende eller udstående;
mangelfuldt pigment på øjenrande.
Kroppen for lang eller for kort.
Halen lige, ikke båret løftet.
Lyreformede forben (tætstillede håndrødder, udaddrejede poter).
Deforme poter.
Pelsen grov, ikke fyldig nok. Kort pels (gælder ikke hvalpe). Klippet
pels.
|
|
Diskvalificerende fejl:
|
Type, generelt:
Manglende type (de karakteristiske træk er utilstrækkelige, således at
hunden som helhed ikke tilstrækkeligt svarer til andre eksemplarer af
racen).
Størrelse og vægt uden for standardens grænser.
Type-detaljer:
Næseryg buet.
Øjne udstående (tegn på dværgvækst), for lyse, glasøjne.
Ører helt eller halvt rejste.
Halen når ikke til haseleddet, for højt ansat, helt oprullet (i en
lukket ring), ligger fladt mod ryggen eller mod låret, båret lodret
opad. Haleløshed.
Pels:
Hårlaget atypisk, krøllet, uld- eller silkeagtigt.
Pelsen med kraftige aftegninger. Enhver sort aftegning.
Pigmentmangel total på øjenrande, næse eller læber.
Fejl og mangler:
Overbid eller underbid uden kontakt. Lodret afstand mellem fortænderne
i over- og underkæben.
Tandmangler ud over P1 (M3 tages ikke i betragtning).
Aggressive eller særdeles frygtsomme hunde.
|
Aggressivitet eller skyhed.
Mangelfuldt pigmenteret næse (kødfarvede pletter).
Overbid eller underbid.
Ektropion, entropion. Pigmentløse øjenrande.
Størrelse over eller under standardens normer.
|
|
Bemærk: Hanhunde
skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
|
|
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed
negativt, betragtes som en alvorlig fejl
|
Til toppen
|