Netes minde

Min lille kennel har fået navnet efter min datter, Nete. Hun blev kun 21 år. Den 1. december 2002 fik hun ganske pludseligt en hjerneblødning og døde samme nat. Nete var en ellers sund, rask og livsglad pige og havde hele livet foran sig - troede vi.

En mors værste mareridt blev til virkelighed, mit mareridt blev til virkelighed. Men Nete er med i mit hjerte hver eneste dag.

Læs mere om Nete her på Mindet.dk

Nete

Nete elskede dyr og havde et helt specielt forhold til dem. Hun kunne takle dyr, andre ikke havde mod på at gå i lag med. Hun elskede alle dyr, men jeg tror hesten var hendes favoritdyr og hendes store pigedrøm år var at få et stutteri. Selv er jeg ikke hesteinteresseret; jeg er et hunde-menneske og jeg har valgt at opkalde min kennel til minde om min datter, derfor Kennel Netesminde's.

Sådan vil Nete altid blive husket for sin store kærlighed til alle dyr!

 

Æret være deres minde:

 

Maj 2008:

Bessie, "min" dejlige border collie/labrador-blanding døde kort før sin 11 års fødselsdag. De seneste 6 år boede hun hos Ulla og Lars sammen med sin kuldsøster Gipsy på et smukt sted på Ærø. Ulla og Lars har været verdens bedste forældre, da jeg desværre måtte give afkald på de to hunde. Bessie var den rolige af de to søstre. En rigtig dejlig hund, som vil blive savnet på Ærø..

15. september 2009:

Patrick Swayze, årtiers dejligste mand siden Dirty Dancing, døde i nat efter i 20 måneder at have kæmpet en uovervindelig kamp mod kræften. En dygtig skuespiller, et dejligt menneske og et godt stykke mandfolk har forladt os. Må hans minde vare evigt. Mine tanker går til hans nærmeste.

 til toppen