Netesminde's målsætning

Min målsætning er at skabe sunde og velfungerende familiehunde med et godt temperament. Se også "Sundhed".

Mine hunde er den største del af mit liv og sover også i min seng - ja, det gør de altså, og gerne alle på én gang, men det er efterhånden så som så med det. Trængslen har gjort, at en kurv, gulvet eller sofaen i stuen også er blevet attraktive sovesteder for dem. De ligger i sofaen, når vi ser TV eller når vi slapper af og under skrivebordet (de, som kan være der), når jeg sidder ved computeren. Der er ingen steder de ikke må være!

Samtidig med at de er nogle rigtig hyggefiser, får de lov at være hunde. De må gerne svine sig til i haven uden at jeg straks kommer dem i bad. De tager ikke skade af at blive snavsede - og jeg tager nyder at se dem tonse rundt, for det er vigtigt for mig, at de ikke kun er udstillings- og avlshunde, de er først og fremmest hunde med naturlige behov - og mine kæledyr.

Det er desuden et absolut must for mig at finde de helt rigtige hjem til mine hvalpe. Derfor kræver jeg flere ting af mine købere. Men det er ikke urimelige ting; det er til hundenes bedste. Jeg spørger ud om levevis, boform, familiesammensætning, arbejdstider og meget mere. Men det må man tage med, hvis man vil have en hund herfra. Ligeledes kan hvalpekøberne også tillade sig at spørge mig om alt angående hundene.

Dansk Kennel Klubs Etiske anbefalinger

Til toppen