Havanaisens farver

Tekst og billeder har jeg lånt fra en amerikansk side og oversat til dansk.

Disse er alle kaldet KLARE pelsfarver. Der er intet mørkt (sort eller brunt) i pelsen overhovedet.
Alle disse farver kan komme sammen med enten sort eller brun (leverfarvet) pigment.
Leverpigmenterede klare farver er temmelig usædvanligt, da de er mødet mellem to resessiver.

white

ÆGTE HVID – krøllet og blank; ren snehvid. Ingen skygger af dybere farver nogen steder. En helt hvid er meget usædvanligt.
Den lyseste off-white hund med blot et strejf af farve og mørkere ører bliver oftest kaldt hvid, selvom om den genetisk ikke er det.

CREAM – elfenben eller cremet gulhvid, farven som flødeskum eller mandler.

champagne

CHAMPAGNE – bleg solbrændt gul, farven på champagne. Gule undertoner.
Champagne pelse kan være beige fra lys til dyb intensitet.

apricot

ABRIKOS – fyldig varm farve fra honning til abrikos.

gold

GULD – Fyldig varm farve fra lys karamel til kaffe. Der er meget afgrænsede rødlige highlights i pelsen.

red

RØD - Rød er også en fyldig varm farme, meget lig guld med dybere og mere intens farve, spændende fra orangerød til dyb mahogni. Rød og guld farvede hunde beholder megen af deres farve livet igennem, selv om farven kan blive blødere med årene.

Disse er betegnet som MØRKE pelsfarver, der er baseret på sort.

silver

SØLV – Hvalpene bliver født sorte og begynder at lysne i 4-6 ugers alderen. Som hunden modnes vil pelsen lysne til varierende skygger af sølv fra blegt platin, sterling til mellemgrå. Pelsskiftet er normalt fuldstændigt i 12-15 måneders alderen.

charcoal

TRÆKUL BLÅ – Hvalpe bliver født sorte og kan have et mørkt rødligt skær. Pelsen kan begynde at skifte så tidligt som i 6-8 måneders alderen eller så sent som 3-5 år, hvor pelsfarven udvikler sig til et stålblåt skær. Farven ind imellem er ofte mudderagtig rødbrun. Den endelige farve kan være enhver nuance af mørkt trækul/sølv/grå/blå. Pigmentet er sort.

black

SORT – Dyb kulsort – ingen rødlige eller brunlige toner – farven lysner ikke.

Dette er de mørke pelsfarver baseret på BRUN. Chokoladehunde opstår når pels, næse og øjenpigment er brun i stedet for sort. A chokoladehund giver ingen sorte overhovedet. De giver brune i stedet. Øjnene kan være lysebrune, nøddebrune eller ravfarvede.

Chokolade kan være den mørke farve i alle de samme variationer, aftegninger og mønstre som sort, så der kan være chokolade zobel, chokolade spættede, chokolade og gyldenbrun osv.

Næse og øjenfarvekombinationen er den mest troværdige faktor for, om en hund faktisk er chokolade eller om den bare har dårlig pigmentering. Hvis din hunds øjne er sorte med en lysere brun næse, så har du en dårlig pigmentering og ikke en chokolade.

chocolate

CHOKOLADE – Hvalpe fødes chokoladefarvede. Ægte chokoladehunde vil have ensfarvet brun eller lever pigment. De har også lysere brun, rav eller gyldne øjne. Chokoladepelse kan variere fra mælkechokolade til mørk chokoladefarve. Enhver hund, som giver (bb) brunt pigment, vil have leverfarvet eller brun næse, trædepuder, øjenrande, læber og klare eller brune kløer. Der er intet sort på hunden overhovedet, hverken i pelspigment eller hudpigment.

mocca

CHOKOLADE BLÅ - MOKKA – Hvalpe fødes chokoladefarvede og lysner, som de bliver ældre. En kopi af sølvgenet som giver chokolade kan give anledning til den lysere mokkabrune farve. Sølveringen starter oftest i de unge år og skrider frem over 2-3+ år. Pigmentet er lever.

chocolate silver

CHOCOLADE SØLV- Hvalpe fødes chokoladebrune. Sølveringen starter meget tidligt og er komplet ved 12-15 måneders aldermen. To kopier af sølvgenet lysner hunden så den vokser til en chokolade sølv farve lig med en lys kaffecreme. Pigment er lever. Chokolade Blå(Mokka) og Chokolade Sølv vil normalt blive registreret som Chokolade (farven fra fødslen).

Hvad så med FAWN (lysebrun)? Hvor hører den farve til? Fawn er en drilagtig en. Nogle anser en fawn hvalp for at være mellemgul farve spændende fra gulbrunt og brungult til lysbrune nuancer (som en fawn mops). Andre kalder det en lys cremezobel med beige/brun TIPPING fawn and endnu andre forbeholder sig betegnelsen fortyndet chokolade (café-au-lait) hvalpe. Indtil vi får en specifik definition på fawn, vil den forblive en forvirrende farve.

Disse anses alle for at være fortyndede farver og udvikler sig som farven i Weimaraneren. Blå er en fortynding af sort og café-au-lait er en fortynding af chokolade. Disse fortyndinger er farveudviklinger, som er unormale i Havanaisen og forbliver flertydig og grund til strid.

pearl

FORTYNDET CHOKOLADE - Café-Au-Lait farve. Den fortyndede chokolade hvalp er født med en farve som tynd kaffevand eller sølvbronze. Den har lyse ravfarvede øjne og ensfarvet lys rosabrunt pigment. Der har kun været født ganske få af denne slags, så vi ved egentlig ikke hvad vi sal kalde dem.

blue

ÆGTE BLÅ (født blå) – Der er blevet født nogle hvalpe med en lys sølvblå farve. Disse hunde har også lysere øjne og blå pigment.

 

Til topppen